Gå i gang med at planlægge firmajulefrokosten i god tid

Har du fået ansvaret for at arrangere den årlige firmajulefrokost? Så er det en god idé at gå i gang med planlægningen i god tid.

Det gælder især, hvis der er mange, som skal med til julefrokosten. Her får du en række gode råd, som hjælper dig, når du skal planlægge firmajulefrokost.

Hvor skal firmajulefrokosten afholdes?

Det første, du skal beslutte dig for, er, hvor julefrokosten skal afholdes. Hvis du planlægger at afholde julefrokosten i jeres egne lokaler, så er det væsentligt mere krævende, når det kommer til planlægningen af arrangementet. Det kræver, at du selv sørger for mad, tallerkener, bestik og underholdning undervejs.

Til gengæld kan det ofte være billigere og mere intimt, hvis I afholder julefrokosten selv. Der er dog også mange andre måder, I kan afholde julefrokost på. Du kan eksempelvis vælge, at den skal afholdes uden for firmaet. Der er mange steder, som har specialiseret sig i firmaarrangementer i København og andre dele af landet.

Skal der være underholdning?

Hvis du vælger selv at arrangere firmajulefrokosten, så kan det være en god idé at overveje, om der også skal være underholdning. Hvis der skal, så kan du gøre det på mange forskellige måder, og du vælger selv, hvor mange kræfter der skal lægges i underholdningen – det kan eksempelvis bare være pakkeleg.

Du kan også vælge noget lidt vildere. Hvis der er tid til det, kan det eksempelvis være sjovt og hyggeligt at tage ud at bowle eller lignende. Mulighederne er mange, og det er kun fantasien, der sætter grænserne. Du bør dog starte med at overveje, hvor væsentlig en del af julefrokosten, underholdningen skal udgøre.

Hvad skal I have at spise?

En julefrokost skal være et arrangement, hvor der er rigeligt med mad og drikke. Det kan være en udfordring, hvis der er mange, som skal deltage, men ikke desto mindre er det et vigtigt punkt. Afholder I julefrokosten i jeres egne lokaler, så er det en god idé at planlægge julemiddagen i god tid.

Her kan I enten lave det hele selv eller bestille mad udefra. Sidstnævnte løsning er ofte den bedste, så du ikke selv skal bruge tid på at kokkerere. Her kræver det dog ofte, at der er en ovn og nogle kogeplader til rådighed alligevel, da maden sjældent bliver leveret varm. Derfor er det en god idé at sikre, at der er mulighed for at varme det op.